Mercedes er en stor, smuk hunkastrat, der godt nok størrelsesmæssigt og på udstillinger altid har stået i skyggen af sin bror, men vi synes, at hun er utrolig smuk (lidt farvet er man jo nok), og hun har faktisk også en rigtig pæn størrelse af en hunkastrat at være.
Mercedes er ikke bange for ret meget - hun skal muligvis lige se tingene an, men så er det også det. Støvsugeren jagter hun gladeligt rundt i huset, og hårtørreren er da bare spændende. Hendes bedste ven i hele verden er Onkel Olle, som hun efterhånden har vokset sig større end, men hun er jo stadig bare en lille killing, når det kommer til Onkel Olle. Tidligere kunne de snildt ligge og putte sammen i en nullerputseng, men i dag går den ikke helt, men så lægger hun sig da bare OVENPÅ Olle, der troligt finder sig i alt fra Mercedes' side. Hvad Olle gør, det gør Mercedes også - fx. skal hun altid op at spise, når han spiser, hvilket godt kan give lidt pladsproblemer, når nu madskålen er placeret øverst i kradsetræet (pga. Seven, der er på kronisk slankekur).
Næst efter Olle så er Mercedes gladest for mad! Godbidder bliver vitterligt revet ud af hånden, og hvis de andre ikke er hurtige nok, så har hun også spist deres! Når der bliver delt kyllinger ud, så er det altid Mercedes, der spiser de andres rester, og nu hvor Ja Rule bliver fodret i en plastickasse med låg med et lille hul, som han kan komme ind og ud af, ja så har Mercedes da også luret at få sig møffet ind gennem det mikroskopiske hul i den lille kasse, hvor hun helt sammenkrøllet sidder og guffer killingefoder! Heldigvis holder hun figuren indtil videre.
Mercedes er næsten altid den første, der kommer ind i sengen til os, og hun ligger der gerne hele natten, men vi må helst ikke røre hende. Hun vil utrolig gerne nusse og spinder også meget, men så snart vi rører hende, så går der ikke længe, før hun flytter sig. Så det skal foregå på hendes betingelser.
Desværre fik Mercedes konstateret HD (hofteledsdysplasi) på begge hofter i slutningen af maj måned. Vi havde observeret, at hun trak sig, når vi rørte hende hen over hofterne, og da vi kort forinden havde været til JYRAKs foredrag med Susan Little om bla. HD og gigt, ja så fik vi jo mistanke til, at hun havde noget der, så vi besluttede at få hende røntgenfotograferet. Hun havde også haft rødt tandkød i en periode, så vi bad dyrlægen give hende en tandrensning, nu hvor hun alligevel skulle i narkose pga. røntgen. Vores dyrlæge mente dog, at tænderne ikke så helt godt ud, så de ville også gerne røntgenfotografere dem, hvilket afslørede FORL og parodontose i over halvdelen af hendes tænder.
Det var et hårdt slag at få 2 så grimme diagnoser på en gang, og da HD kan være arveligt ville vi teste Bugatti (kuldbror) også, inden vi besluttede yderligere.
Det viste sig, at Bugatti også var ramt af HD på begge hofter, men slet ikke i nær så slem grad som Mercedes. Bugattis hofter er en grad C og en grad D, hvor Mercedes er en grad D og en grad E, som er den værste grad. Heldigvis var Bugattis tænder helt fine.
Dyrlægen foreslog at lægge guld i hoften på Mercedes, men efter at have undersøgt det selv, foreslog vi dem at operere lårbenshovedet væk på den hårdest ramte hofte, og derudover skulle hun have fjernet alle tænder undtagen hjørnetænderne. Det blev gjort over 2 operationer med 14 dages mellemrum, og det gik helt fantastisk godt. I dag kan vi intet mærke på Mercedes, og hun er rent faktisk blevet langt mere kælen end før.