D*Twinkle Kitty's Ja Rule

[Fisen]

05.07.2009
NFO ns 09 22
Sort-sølv blotchedtabby m. hvidt

HCM status: Normal (03.04.2013)

 
Opdrætter: D*Twinkle Kittys
Ja Rule er sidste nye skud på stammen. Vi har tidligere kigget på killing hos Denise og Juan fra Twinkle Kittys, og selv om en killing ikke lige passede ind i flokken på daværende tidspunkt, så var vi enige om, at det var et sted, vi gerne ville have katte fra. Deres katte er utroligt sociale, nysgerrige og kælne, og de gange vi har besøgt dem, har vi været omgivet af katte, fra vi kom, til vi gik.

Det var heller ikke planen, at vi skulle have en kat mere, men som det nogen gange sker, så kommer man til at kigge på killingebilleder og bliver forelsket. Jane blev forelsket i den her bette grå uldtot ved navn Ja Rule, men Flemming var uinteresseret og kunne slet ikke se det charmerende i ham - troede Jane da. For på Janes fødselsdag d. 3. august, havde Flemming en overraskelse, der involverede en lang køretur til Hamburg og et gavekort til en killing efter eget valg - kan man ønske sig en bedre gave (og kæreste)?

Ja Rule eller "Fisen", som han hedder i daglig tale herhjemme, er gået lige ind i flokken, og han og Bugatti er virkelig pot og pande. Han ved udmærket godt, at han er mors mis, og Jane kan da også knap nok sætte sig ved computeren, før han kommer listende og skal ligge i arm. Han er en rigtig hyggefis med et supergodt temperament, og finder sig i det meste uden at kny. Han er NÆSTEN lige så madglad som Mercedes (og det siger ikke så lidt), og så er han fræk som en slagterhund, så på en måde lykkes det ham ofte at få alle godbidder for sig selv - er de andre ikke hurtige nok, så stjæler han simpelthen deres, selvom det godt kan give nogle lussinger!

Det var meningen, at Ja Rule skulle være udstillingskastrat, og han har da også været med nogle gange. Desværre bryder han sig ikke så meget om det, så nu har vi besluttet, at han får en pause på ubestemt tid, og så må vi se senere, om han skal med igen.
Udstillingsresultater
DatoStedKlasseDommerResultat
08.01.2011 Brædstrup 10 Ms Britta Busse, DE EX2
17.10.2010 Kolding 10 Mr Mario Ottino, IT CAP
25.07.2010 Brejning 10 Ms Lone Lund, DK CAP
21.03.2010 Tune - NFO special 11 Ms Anette Engvall, SE EX (5 ud af 6)
17.01.2010 Vejen 11 Ms Marie Westerlund, SE EX2
16.01.2010 Vejen 11 Ms Minna Krogh, DK EX2
14.11.2009 Hobro 12 Ms Jette Eva Madsen, DK EX3

Til top - gå tilbage

DK Vorbeck - Norske Skovkatte - Norwegian Forest Cats | 6600 Vejen - Denmark | post@vorbeck.dk