Det var ikke meningen, at vi skulle have en hankat mere lige nu, men vi faldt over et billede af Celtic som ganske få dage gammel og kunne ikke slå ham ud af hovedet, så vi blev simpelthen nødt til at sende en forespørgsel på ham.
Heldigvis var han ikke booket, og Cecilia og Thomas var positivt indstillede på at lade ham flytte til Danmark til os, såfremt han udviklede sig som forventet.
Da han var 10 uger var vi oppe for at besøge ham og opdrætter, og vi var meget begejstrede for det vi så: En killing med super profil og top, super ørestørrelse og placering, charmerende farvefordeling, super benstammer og fantastisk temperament, så vi kunne ikke andet end at booke ham.
|